Der er lys for enden af tunnelen ...

Det startede da jeg var omkring 4-5 år gammel, de ting som ændrede mit liv og har gjort mig til den person jeg er i dag.

Jeg sad på mit værelse og så noget tv da min far træder ind på mit værelse og kigger på mig, han lukker døren, og så var jeg klar over hvad der ville ske, troede jeg!

Han plejede at slå mig og nogen gange gjorde han det med et bælte, men denne gang var det anderledes, meget anderledes. Han sætte sig på min seng og bad mig om at komme hen til ham, jeg gjorde som han sagde, han tog tøjet af mig og sit eget tøj af, jeg forstod ikke hvad der foregik for han havde aldrig gjort sådan ved mig før. Da min far havde gjort det han ville med mig tog han sit tøj på og sagde til mig 'det her er vores hemmelighed, ingen må vide det, INGEN' derefter fik jeg et par på hovedet, og han gik. Jeg var meget bange, ked af det og havde ondt og forstod ikke helt hvad han havde gjort.

Et par timer senere kom min mor hjem, jeg gik hen til hende og sagde hvad min far havde gjort, hun kiggede bare på mig og så fik jeg en lussing, hun sagde at hvis jeg nogen sinde nævnte det for nogen ville hende og far slå mig ihjel, hun sagde at det var normalt at ens far skulle gøre sådan ved deres små drenge, og jeg troede selvfølgelig på det da jeg ikke var mere end 4-5 år.

Tiden gik og jeg blev lidt ældre og tingene hjemme ved mig var blevet værre, min far var begyndt at banke mig meget mere og de seksuelle overgreb var også blevet værre og det skete ofte. Mine forældre drak meget og min far røg hash, på det tidspunkt var jeg omkring 8 år og havde selvfølgelig indset at den var helt gal der hjemme og at det ikke var normalt at lave overgreb på børn.

En dag flippede min far helt ud på mig og bankede mig til jeg blev bevidstløs, min mor ringede efter en ambulance, hun bildte dem ind at jeg var faldet ned af trappen. Da jeg vågner igen ligger jeg i en seng på sygehuset, der kommer en læge hen til mig og spørger om hvordan jeg har det, jeg fortæller ham at jeg havde meget ondt, jeg havde fået hjernerystelse og brækket 2 ribben og havde adskillige blå mærker på kroppen og i hovedet skulle blive på sygehuset i et par dage.

Lægen tog en stol og satte sig ved siden af min seng, han kiggede på mig og spurgte hvad der var sket, jeg sagde til ham at jeg var faldet ned af en trappe men fik tårer i øjnene da jeg sagde det, han kiggede stadig på mig og sagde at jeg roligt kunne fortælle ham hvad der var sket fordi han ville hjælpe mig og politiet havde hentet mine forældre.

Jeg blev bange og begyndte at græde, jeg sagde stille til ham at det var min far og så brød jeg sammen. Jeg lå længe og snakkede med lægen om de ting der var sket og da han gik kom der nogen fra kommunen og fortalte hvad der ville ske.

Nogle dage efter blev jeg udskrevet fra sygehuset og jeg kom på et børnehjem, mine far kom i fængsel for grov vold og overgreb og min mor gik fri.

Jeg har boet på adskillige institutioner efterhånden og det har aldrig været nemt. Jeg har haft meget skyldfølelse, men jeg har efter hånden lært at acceptere at sådan er mit liv og man ikke kan ændre på det der er sket, og at man kun selv kan lære at acceptere det selvom det er MEGET hårdt og det tager lang tid. Jeg var flere gange ved at opgive håbet om at jeg skulle få det nogenlunde igen og acceptere min situation, men hver gang blev jeg mindet på en masse ting af de mennesker der er omkring mig og jeg fik tacklet tingene.

Den dag i dag har jeg det stadig svært og er stadig ked af det, men jeg har sagt til mig selv at jeg ikke vil give op, for giver man op, har man tabt. Jeg tror på at der er lys for enden af tunnelen selvom man ikke kan se det, men det skal nok komme, det ved jeg.
 

214

Kommentarer

jeg synes det er ret flot af dig, at du vælger og kæmpe videre med
noget, som sikkert har givet ar på sjælen.
jeg synes selv at seksuelt overgreb er noget af det værste man kan gøre mod andre, og det er flot at du tør, og vil stå frem og sige det. jeg kan kun sige en ting: jeg afskyr folk der banker, mishandler og laver overgreb mod børn. din far kom i fængsel, og det er godt. din mor går derimod fri. og så er det så hendes sag, om hun fortryder ... eller ej. men jeg vil bare sige: GODT GÅET..! virkelig flot af dig..!

253

hej det gør mig meget ondt men jeg er helt enig der er altid lys for tunnelen
 

257

hej det er sejt af dig at du tør kæmpe med det.
Jeg har selv hørt om det men aldrig prøvet det.
det må have været hårdt, det skriver du jo.
Jeg ville ikke have turdet at sige det til lægen.
De ville jo, slå mig ihjel. Din mor skulle have,
(Det lyder hårdt) været i fængsel 1-2 år.
altså for at have været grov og løjet.
Du er modig at du fortsætter og kæmper,
indtil at du ved, at ny er lyset, hos dig!
Hej
 

256

Flot du ikke opgav håbet.
Og ville sige at det du har været udsat for er noget af det groveste et barn kan
være udsat for.

Men flot du har kæmpet dig igennem.

299

Emilie30/10-05Selvom at jeg ikke kender dig, r jeg meget stolt af dig at du fortalte
lægen om dine problemer der hjemme og om din far og hvad han gjorde.

246

 

Jeg synes det er flot at du står frem.
Din far fik hvad han havde fortjent, men din mor burde også komme ind for at true
dig på livet. Det er også ulovligt, så det skulle hun ikke gå fri for. Din far er
forhåbentlige ikke ude endnu, han bør sidde inde på livstid!
Held og lykke med dit liv, jeg håber du kommer igennem det på et tidspunkt!

- nick

 

328

jeg synes det er ret flot af dig, at du vælger at kæmpe videre med noget,
som sikkert har givet ar på sjælen.

jeg synes selv at seksuelt overgreb er noget af det værste man kan gøre mod andre,
og det er flot at du tør, og vil stå frem og sige det.

jeg kan kun sige en ting: jeg afskyr folk der banker, mishandler og laver overgreb
mod børn.

din far kom i fængsel, og det er godt. din mor går derimod fri

og du er mega modig,, seriøst!!! er stolt af dig, selvom jeg ikke kender dig, men,
det er mega synd for dig, du var kun 5 år, eller sådan, ej mand, din mor !! hun ork
..

men vil bare vide 3 ting mere, eller flere...

hvad laver din mor nu? ser hun dig?
snakker du til hende?
hvad med din far?
ser du ham, selv om han sidder der nede i den hule.. _/
håber det går godt med dig nu?
har du stadig nogle at snakke med?
fx vennerne?
hvor gammel er du nu ?

håber virkelig du skriver tilbage til mig...

321

 

Hej Saba. ..

Min far sidder ikk i fængsel mere, men har beskyttet min adresse og har ikk set min far siden jeg var 8 år, min mor er i dag død af en overdosis... Jeg er 15 år i dag og bor stadig på institution ... Jeg snakker ikk så meget om de ting der er sket mere da jeg ikk rigtigt tænker så meget på dem, er ved at komme over det... jeg har mange go'e venner der har hjulper mig igennem det...

Hilsen Mick

 

283

Hvor var du sej, at du fortalte lægen om hvad der var sket.

Tænk hvis du ikke havde gjord det, så havde du stadig levet i det.

det var et valg da du fortalte lægen om det og det var et SEEEEEJT valg!!!!!!!!!!!!!!

Du kan rogeligt være stolt af dig selv!

200

Det er virkelig flot skrevet. Du er virkelig nået langt. Jeg ville personligt ikke selv kunne skrive om min fortid. Men jeg syntes det er flot gjort og skrevet. Det beundre jeg dig virkelig for. Håber det bedste for dig.

171

Det er virkelig flot skrevet. Du er virkelig nået langt. Jeg ville personligt ikke selv kunne skrive om min fortid. Men jeg syntes det er flot gjort og skrevet. Det beundre jeg dig virkelig for. Håber det bedste for dig.

191

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program