Dine rettigheder

Her kan du læse om dine rettigheder. Hvad gør du fx hvis du blIver smidt ud hjemmefra?

Tilbage til alle artikler

Dine rettigheder - Aldersoversigt

I artiklen her har vi organiseret dine rettigheder efter alder, så du let kan se, hvilke rettigheder du har, uanset hvor gammel du er. Find din alder nedenfor og læs, hvad du har ret til. (Du bevarer naturligvis alle rettigheder fra de foregående år...) 

0 år
Inden du bliver 6 måneder, skal dine forældre melde dit navn til personregistret eller give dig dit navn ved dåb. Hvis dine forældre ikke har samme efternavn, bestemmer de selv, hvilket efternavn du skal have, eller om du skal have begge efternavne. [Lov om personnavne, lov nr. 193 af 29. April 1981, §§ 1, 10]

2 år
Hvis du skal ud og flyve, skal du have dit eget flysæde – som der skal betales for. [Dette er vedtaget i forhold til gældende internationale flyveregler.]

4 år
Du har ret til at starte i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor du inden den 1. oktober er fyldt 5 år. [Kilde: Folkeskoleloven, LBK nr. 1049 af 28. august 2007 ]

5 år
Du har ret til at starte i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor du inden den 1. oktober er fyldt 5 år. [Kilde: Folkeskoleloven, LBK nr. 1049 af 28. august 2007 ]

6 år
Når du er blevet 6 år, må du cykle alene uden for dit hjem, hvis din mor eller far giver dig lov. Er du under 6 år, skal du altid cykle sammen med mindst en anden, der er fyldt 15 år. [Bekendtgørelse af færdselslov, LBK nr. 712 af 2. august 2001, § 50]

7 år

  1. Du har pligt til at modtage undervisning fra august i det kalenderår, hvor du fylder 7 år. Det er dine forældre, som kan bestemme, hvor du skal gå i skole, eller om de selv vil undervise dig. Du har ret til gratis undervisning i folkeskolen. [Kilde: Folkeskoleloven, LBK nr. 1049 af 28. august 2007]
    Børn, der skal være i Danmark i mere end 6 måneder, har ret til at gå i skole. [Kilde: Folkeskoleloven, LBK nr. 1049 af 28. august 2007]
  2. Du kan se film med aldersgrænse 7 år alene eller sammen med andre børn. Du kan se de fleste film, hvis du er sammen med en voksen, det vil sige en, der er over 18 år. [Kilde: www.medieraadet.dk]

11 år

  1. Ved hver skole som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. [Kilde: Folkeskoleloven, LBK nr. 1049 af 28. august 2007]
  2. Du kan se på film med 11 års aldersgrænse alene eller sammen med andre børn. [Kilde: www.medieraadet.dk].

12 år 

  1. Medbestemmelse. Når du er blevet 12 år, har du ret til at sige din mening i sager, der handler om dine personlige forhold. Det kan for eksempel være, når dine forældre bor hver for sig og har fælles forældremyndighed og er uenige om, hvor du for eksempel skal bo, og hvor du skal holde ferie. (Lov om forældremyndighed og samvær). 
  2. Du kan selv være med til at bestemme, om du vil ændre dit navn. Du kan fx. ikke få din stedfar eller stedmors efternavn, hvis du ikke selv ønsker det. Når du er under 12 år, kan myndighederne vælge at høre din mening om at skifte navn, men de behøver ikke at gøre det. [Navneloven, lov nr. 193 af 29. April 1981, § 14]

13 år

  1. Nu har du lov til at have et fritidsarbejde. Du kan for eksempel arbejde som avisbud, men hovedreglen er, at arbejdet skal være enkelt og ikke må gå udover skolearbejdet eller din sundhed. Dine forældre skal være enige i, at du arbejder. Du må højst arbejde 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Du må ikke arbejde i mellem kl. 20 og kl. 6. [Lov om arbejdsmiljø, LBK nr. 784 af 11. oktober 1999, § 60, 61]
    Du skal kun betale skat, hvis du tjener mere end fribeløbet. Fribeløbet er det beløb, der står på dit skattekort, som du får tilsendt fra skatteforvaltningen i din kommune.
  2. Som hovedregel kan du nu få et hævekort uden PIN-kode. Dog vil din bank højst sandsynligt kræve en underskrift fra dine forældre. Hvis du ønsker et hævekort med PIN-kode, er det din bank, der vurderer, om du er egnet til at administrere kortet, og også i dette tilfælde vil din bank kræve en underskrift fra dine forældre, før du kan få udleveret kortet. Hævekort giver ikke mulighed for overtræk, og du kan derfor kun råde over de penge, der står på kontoen [Kilde: www.forbrugerstyrelsen.dk]

14 år

  1. I ganske særlige tilfælde må du gå ud af skolen efter syv år, hvis dine forældre giver dig lov og hvis du for eksempel går i lære eller begynder at arbejde. Det er i dag meget sjældent, at elever går ud af skolen allerede efter 7. klasse, da der er undervisningspligt i 9 år.[Folkeskoleloven, lov nr. 1049 af 28. august 2007]
  2. Når du er 14 år og 6 måneder kan du begynde at modtage obligatorisk knallertundervisning.

15 år

  1. Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved fuldtidsarbejde. Når du er 15 må du have et fritidsjob, men arbejdsgiveren skal fortælle dine forældre, hvad arbejdet indebærer. Du må højst arbejde 2 timer på skoledage og 8 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Du må ikke arbejde i mellem kl. 20 og kl. 6. [Lov om arbejdsmiljø, LBK nr. 784 af 11. oktober 1999, §§ 60, 61]
  2. Når du er blevet 15 år, kan du selv bestemme, hvad du vil bruge de penge du selv tjener til. Det vil sige, at du ikke længere behøver at spørge dine forældre om lov, når du vil købe noget for dine penge. Du kan ikke stifte gæld, når du er under 18 år. og du kan derfor kun råde over det beløb, du har. Men hvis du for eksempel snyder en købmand om din alder i en aftale, kan du risikere at betale erstatning.[Kilde: www.familieadvokat.dk]
  3. Du har mulighed for at blive tilsluttet et net/homebankingsystem, hvis du har et særligt behov for det, og hvis din bank vurderer, at du kan administrere systemet. For eksempel skal du kunne holde den tilhørende PIN-kode hemmelig. Din bank kan vælge at orientere dine forældre om, at du er blevet tilsluttet et netbanksystem. [Kilde: www.forbrugerstyrelsen.dk]
  4. I forhold til den danske folkekirke får du en slags medbestemmelsesret, fra du fylder 15 år. Fra dette tidspunkt kan dine forældre kun melde dig ind eller ud af Folkekirken, hvis du er enig. Din medbestemmelse betyder derfor, at du kan blive ved med at være medlem af folkekirken, selvom dine forældre ønsker at melde dig ud. [Kilde: www.familieadvokat.dk, Lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, Lov nr. 352 af 6. Juni 1991, § 3. Ændret ved lov nr. 941 af 20. December 1999]
  5. Når du er blevet 15 år, har du har ret til selv at få besked om sygdom og behandling, når du går til lægen eller er på hospitalet. Du kan også selv vælge, om du vil behandles eller ikke. Hvis du er i den situation, at du er bevidstløs og har brug for akut behandling, kan en læge beslutte at behandle dig. I de fleste tilfælde skal dine forældre have information om, at du har været til læge eller på hospitalet, men det kan undlades i nogle tilfælde, for eksempel hvis oplysninger kan være til skade for dig.
  6. Du kan også selv vælge læge, dog skal lægens konsultation ligge inden for en afstand af 5-15 km fra, hvor du bor, afhængig af hvilken kommune du bor i. Indtil du bliver 15 år, hører du automatisk under dine forældres læge. [www.danmark.dk]
  7. Når du er fyldt 15 år har du ret til at få aktindsigt, hvis du har været til lægen eller på hospitalet. Det vil sige, at du har ret til at få at vide, hvad der står om dig i en sygehusjournal eller i din journal hos din egen læge. Du har også ret til at få at vide, hvem der har skrevet det, der står i journalerne, og hvem der senere hen vil kunne læse i journalerne [Kilde: Lov om patienters retsstilling, Lov nr. 482 af 14. August 1998, §8]
  8. Den seksuelle lavalder er sat til 15 år. Det betyder, at det ikke er lovligt for voksne at dyrke sex med unge under 15 år. Reglen er indført i straffeloven især for at beskytte unge og seksuelt uerfarne eller mindre erfarne personer mod ældre og mere seksuelt erfarne personer. [www.familieadvokat.dk]
    Loven siger ikke noget om hvornår det er lovligt for den unge at dyrke sex, men omhandler altså primært voksne. 
  9. Den kriminelle lavalder er 15 år, og da du nu er over den kriminelle lavalder, kan du blive straffet. Straffen kan for eksempel være en bøde, ungdomssanktion og i værste tilfælde fængselsstraf [www.familieadvokat.dk, Bekendtgørelse af straffeloven, LBK nr. 779 af 16. september 2002, § 15]
  10. Du kan også begynde at få traktorundervisning, men du må tidligst begynde 6 måneder før du bliver 16 år. [Kilde: Bekendtgørelse om kørekort, LBK nr. 100 af 22. februar 2002, § 42
  11. Du kan se film for børn over 15 år. [Kilde: www.medieraadet.dk]
  12. Når du er fyldt 15 år, får du en personlig digital postkasse, hvor du vil modtage al post fra det offentlige. 

16 år

  1. Du kan nu springe alene med faldskærm, hvis dine forældre er underrettet og har underskrevet en erklæring, der giver dig lov til at springe alene. [Kilde: Dansk Faldskærms Union, www.dfu.dk]
  2. Du har nu ret til at få traktorkørekort. Ønsker du begge kørekort, kan du nøjes med at tage traktorkørekortet, da dette også giver dig lov til at køre på knallert. [Kilde: Færdselsloven, LBK nr. 712 af 2. August 2001, § 62, 63]
  3. Du har ret til selv at vælge en privatpraktiserende tandlæge i stedet for den kommunale tandpleje. Indtil du bliver 18, er det kommunen, der betaler dine tandlægeudgifter. [Kilde: Lov om tandpleje, LBK nr. 175 af 19. Marts 2001, § 2.
  4. Når du er 16, har du lov til at købe alkohol med et alkoholindhold under 16,5 procent, men du må stadig først købe alkohol på restauranter og diskoteker, når du er blevet 18 år. 
  5. Du kan lovligt købe sexlegetøj, som eksempelvis dildoer, fleshlights og lign, på nettet eller i fysiske butikker. Nogle butikker har dog egne regler der forbyder salg til unge under 18 år. 
  6. Du kan tage jagttegn
  7. Du må købe spil som Lotto, Quick skrabelodder og Keno

17 år

  1. Du kan få lille kørekort, når du er fyldt 17 år. Altså kørekort til almindelig bil. Det kræver dog at du altid kører med voksen(minimum 30 år) ledsager i bilen indtil du er fyldt 18 år, og må køre alene. 

18 år

  1. Du har stemmeret ved valg. Du bestemmer selv i personlige sager og i økonomiske sager.
  2. Du har nu lov til at få kørekort til motorcykel.
  3. Du må gå på casino, i spillehaller, eller tilsvarende online. Du må også spille onlinespil som Oddset, Tips, og lignende betting spil. 
  4. Du kan købe alkohol med en alkoholprocent over 16,5 procent, og du må købe alkohol på restauranter og diskoteker. Du kan også købe tobak i forretninger og på restaurationer.
  5. Er du dreng, vil du efter, du er fyldt 18 år, blive indkaldt til session og skal muligvis senere aftjene din værnepligt i militæret. Piger har også mulighed for at komme i militæret, men de skal selv tage kontakt til militæret, da de ikke automatisk bliver indkaldt.
  6. Når du er over 18 år, kan du få foretaget en abort uden dine forældres tilladelse. 
    Er du under 18 år, skal dine forældre give deres tilladelse, før du må få en abort. Hvis dine forældre ikke vil lade dig få en abort, kan kommunen give dig lov uden dine forældres tilladelse. Kommunen kan også i særlige tilfælde give dig lov til at få foretaget en abort, uden at dine forældre får det at vide. Hvis man ønsker at få foretaget en abort, skal man henvende sig til sin egen læge. Der ligger også forskellige præventionsklinikker rundt om i landet, som det også er muligt at kontakte, hvis man ikke har lyst til at tale med sin egen læge om det. [Lov om svangerskabsafbrydelse, Lov 546 af 24. juni 2005 (Sundhedsloven) kap. 28.]
  7. Som 18-årig kan du også blive gift.

21 år
Selvom du er fyldt 18 år og har fået mange rettigheder, er der stadig nogle rettigheder, der først træder i kraft om nogle år, blandt andet når du bliver 21 år.

  1. Du kan først få kørekort til stor personbil, når du er fyldt 21 år. En stor personbil er en bil, der har mere end 8 siddeplader foruden førerens plads, og det kan for eksempel være en bus.Du kan også først få kørekort til et stort påhængskøretøj, når du er fyldt 21 år. Et stort påhængskøretøj kan for eksempel være en stor anhænger til en lastbil.
    For at få kørekort til stor motorcykel skal du enten have haft kørekort til lille motorcykel i 2 år, eller du skal være fyldt 21 år. Det vil altså sige, at du tidligst kan få kørekort til stor motorcykel, når du er fyldt 20 år og i forvejen har kørekort til lille motorcykel. [Kilde: Bekendtgørelse om kørekort, LBK nr. 100 af 22. februar 2002, § 15, 16]
  2. I nogle økonomiske sager er det også først som 21-årig, man selv kan bestemme. Det kan for eksempel være, hvis dine forældre har valgt at lave en børneopsparing til dig og har bestemt, at pengene ikke kan hæves, før du er fyldt 21 år. [Kilde: www.familieadvokat.dk]

ALLE
For alle børn fra 0 til 18 år gælder det at...

  1. Du har ret til omsorg fra dine forældre, og du har ret til at blive forsørget af dine forældre.
  2. Ingen voksne må slå dig eller bruge anden form for fysisk eller psykisk afstraffelse. [Kilde: Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær (Afskaffelse af revselsesretten) Lov nr. 416 af 10. juni 1997]
  3. Du har ret til hjælp og rådgivning fra de sociale myndigheder, hvis du ikke trives. [Kilde: Lov om social service]
  4. Du har ret til hjælp fra sundhedsplejersken, lægen og tandlægen. 
  5. Du får automatisk dansk statsborgerskab ved din fødsel, hvis begge dine forældre er danske, eller hvis bare den ene af dem er dansk, dette gælder både hvis du er født i Danmark eller i udlandet. Der er dog en enkelt undtagelse: hvis dine forældre ikke er gift, og det kun er din far der er dansk, så får du kun dansk statsborgerskab, hvis du er født i Danmark, eller hvis dine forældre gifter sig inden du fylder 18 år. [Kilde: Lov om dansk indfødsret, LBK nr. 113 af 20. februar 2003, § 1,2]
  6. Når du er dansk statsborger har du også mulighed for at få et dansk pas. Børn under 15 år er normalt indskrevet i deres forældres pas. Men lige meget hvor gammel du er, har du mulighed for at få dit eget pas, dette kan for eksempel være hvis du skal ud at rejse, uden dine forældre skal med. [Kilde: www.politi.dk]

Lov? - er det ikke noget man får eller giver?

Faktisk findes der flere forskellige love. Der findes love for fysik, love for kemi, love for universet og en masse andre love. Men det her handler kun om de love som vi mennesker har lavet, hvor der er dommere og politi med til:

  • Hvad er en lov? En lov er en eller flere regler der fortæller, hvad man må og ikke må og hvad der vil ske hvis man gør det man ikke må
  • Hvorfor har vi love? Vi har love for at sørge for, at alle opfører sig ordentligt, så vi undgår at vi alle sammen skal gå ovr være bange, kede af det og have det skidt.
  • Hvornår blev lovene opfundet? For flere tusinde år siden, i Oldtiden. Den gang var det guderne der bestemte. Man sagde, at Kongen var en halvgud og derfor bestemte han i Danmark. Vi fik det der ligner love, i 1200 tallet.
  • Hvem finder på lovene i dag? Det kan være dig, mig eller en anden i Danmark der kommer på en ide til en lov. Men for det meste er det politikkerne i Folketinget.
  • Hvem laver så lovene? Det gør politikkerne i Folketinget på Christiansborg og kongen/dronningen. De modtager et forslag til en lov og så stemmer de om det skal blive til noget eller ikke.
  • Hvem sørger for at lovene overholdes? Det gør blandt andet politiet, militæret og skolerne.
  • Hvem bestemmer hvad der skal ske, hvis man gør noget ulovligt? Det gør en dommer. Nogle gange sammen med et nævningeting, som er 6 almindelige mennesker.
  • Hvad er den vigtigste lov i Danmark? Det er Grundloven, som blandt andet har love for, hvem der bestemmer i Danmark og hvor meget de må bestemme.

Hvis du har lyst til at finde ud af, hvad Kongen Hammurabi, der levede for flere tusinde år siden, har med loven at gøre. Så kan du læse mere her.
Eller hvis du vil vide lidt mere om, hvad love er for noget, så kan du kigge her på wikipedias side om det. 
Her, kan du læse lidt mere om, hvordan Folketinget laver lovene.
Vil du læse noget mere om hvad Folketinget er, så kan du finde noget her om det.
Grundloven, Danmarks vigtigste lov, kan du læse mere om herHer finder du en oversigt over nogle af alle de love, som Danmark har.

Venlig hilsen
Claus

Dine rettigheder hos psykologen

Når du går til psykolog, er du stadig sikret rettigheder. Hvis du er under 18, skal dine forældre vide, at du er i behandling hos en psykolog, men de har ikke krav på at vide mere.

Hvad du taler med en psykolog om, er jeres private samtale. Psykologens tavshedspligt  betyder at han/hun ikke må fortælle noget om indholdet i jeres samtaler til hverken forældre eller andre. Psykologen må ikke engang fortælle andre, at du går til psykolog. Du har altså krav på at jeres samtale forbliver mellem jer.

Den lille undtagelse... 
Psykologer er som alle andre omfattet af underretningspligt. Det vil sige, at hvis de finder ud af at et barn bliver misbrugt eller slået, så skal de skrive en underretning til myndighederne. Dine forældre får ikke at vide, at du har fortalt psykologen om det, så du er stadig sikret anonymitet. Det kunne i princippet være hvem som helst der har skrevet til kommunen.

Så føl dig tryg hos psykologen - det er dig han/hun er der for.

Om racismeparagraffen...

Racisme er et ord vi bruger meget idag, men måske ved alle ikke helt ved hvad det dækker. Ordret hedder racismeparagraffen:

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Hvad betyder det så?
Lovsprog kan nemt være svært at forstå, men i almindeligt dansk sprog betyder det at man ikke må gøre grin med eller true folk på baggrund af at de er af en bestemt race, hudfarve, kommer fra et bestemt land, har en bestemt tro eller seksuel orientering (hetero-, bi- eller homoseksuel).

Stykke 2 betyder at man ser særligt alvorligt på det, hvis man har forsøgt at overbevise mange andre om at det man har sagt er sandt.

Lige en sidste bemærkning
Jeg skal lige sige at det ikke er okay at håne eller true andre bare fordi man ikke overtræder racismeparagraffen.

Må dine forældre bestemme over dine tanker?

Når du er under 18 år, så har dine forældre forældremyndigheden over dig. Det vil sige at de må bestemme hvad du må og hvad du ikke må. De må bestemme hvor længe du må være oppe om aftenen, om du må tage til fester og om du må have kærester til at sove hos dig. Men må de bestemme din tro og dine holdninger?

Foreningsfrihed, tankefrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed.
Frihed er sådan et fint ord, og ifølge FNs børnekonvention, så er du sikret disse fire friheder som barn.
Foreningsfrihed er din ret til at være medlem af foreninger (eller ikke at være det). Foreningerne må dog ikke bryde nogen love.
Tankefrihed er friheden til at have din egen mening om alt.
Ytringsfriheden er så din ret til at ytre denne mening og i det hele taget sige hvad du vil, undtagelsen er så igen lovbrud.
Religionsfriheden er din ret til at tro på den religion der passer dig, hvadenten det er kristendommen, islam, døren inde i stuen eller hvad som helst andet.

Undtagelserne
Som alt muligt andet lovgivning, er der undtagelser. Disse undtagelser gælder alle de fire område jeg har dækket ovenfor. Du må ikke overtræde nogen af landets love i dine friheder. Du må for eksempel ikke overtræde racismeparagraffen og svine andre grupper af mennesker til. 
Desuden gælder det, at så længe du er et barn i juridisk forstand, det vil sige er under 18, så skal dine forældre vurdere hvordan og om du må udøve din overbevisning. Det betyder for eksempel at de må bestemme hvilken kirke eller forening du møder op i (selvom de ikke må bestemme hvad du tror på, eller hvilken forening du er medlem af).

Så alt i alt?
Så alt i alt er det lidt noget rod at skulle finde rundt i. Du har ret til at have din mening og være med i en forening, men ikke til at komme i den. Og så forsvinder noget af ideen i at være med. Min klare anbefaling vil være at du skal prøve i første omgang at snakke med dine forældre om hvorfor du gerne vil gå i den kirke eller den forening, før du råber op om rettigheder. Fortæl dem hvorfor det betyder noget for dig, og hvorfor du synes du skal have lov.

Ungdomskontrakter

At begå kriminalitet kan godt have konsekvenser man ikke helt kan overskue. En af dem er en plettet straffeattest. Men man kan godt slippe hurtigere af med pletterne på ens straffeattest.

Ungdomskontrakt
En ungdomskontrakt er en kontrakt du kan indgå, for at undgå at pletten på din straffeattest bliver der de 2-5 år, som den normalt ville. Det er en kontrakt der indgås mellem dig, dine forældre og dommeren i sagen. I kontrakten beskriver I så sammen nogle regler, som du skal overholde.

I en typisk ungdomskontrakt vil der stå at du skal:
1) Følge din uddannelse eller skole
2) Du ikke må begå mere kriminalitet.
3) Måske at du får dig et fritidsjob eller lignende.

Hvis de forhold er overholdt kan du indgå en ungdomskontrakt. Hvis du så overholder kontrakten får du fjernet pletten på din straffeattest efter 1-2 år. Hvis du ikke overholder kontrakten ryger du i retten igen og får så en dom for det du har gjort.

Du kan lave en ungdomskontrakt hvis:
1) Du var mellem 15 og 17 år da du begik kriminalitet.
2) Du har tilstået overfor både politi og dommer.
3) Hvis du ikke har været til fare for nogen i din kriminalitet, det vil sige at du ikke har udøvet vold for eksempel.
4) Hvis anklageren og dommeren regner med at du kan overholde den.

Fordelene
Fordelene ved at lave en ungdomskontrakt er at din straffeattest er ren efter 1-2 år i stedet for de 2-5 år. Det kan gøre det meget nemmere for dig, når du engang skal ud og søge job eller have en læreplads i uddannelse. Kontrakten er også ment som en hjælp til dig, for at undgå du kommer til at lave mere kriminalitet i fremtiden.

Hvis du synes det kunne være en god ide for dig, så tal med dine forældre om det. Så kan I sammen tage kontakt til socialforvaltningen eller politiet. Kolding Kommune har lavet en god side om ungdomskontrakter, du kan læse den her.

Kan du sige nej til behandling på et sygehus?

Der sker rigtig mange ting, når du fylder 15 år.

Du kan bestemme flere og flere ting i dit eget liv, og det gælder også, når det kommer til sygdom og behandling.

Nogle gange er der unge over 15 år, som ikke vil modtage en behandling. Måske fordi de ikke mener, at de er syge, eller hvis deres religion forbyder det eller måske en hel anden grund.

Hvis du er blevet syg, og dine forældre eller din læge mener, at du skal have en behandling, så har du faktisk ret til at sige nej. Helt præcist siger loven, at når du er fyldt 15 år, skal du høres og give dit ”informerede samtykke” til lægernes behandling.

Det betyder, at lægerne og sygehuset skal informere dig om din sygdom og en mulig behandling. Derefter kan du vælge, om du vil modtage behandlingen eller ikke.

Men hvis lægen mener, at din sygdom er akut eller livsfarlig, kan han godt se bort fra din mening og starte en behandling, selvom du ikke vil.

Venlig hilsen

Erroll

Skal din læge fortælle alt til dine forældre?

Mange børn og unge er bange for at fortælle deres læge om noget meget privat og måske noget, der er meget svært. De kan for eksempel være bange for, at lægen fortæller det videre til deres forældre.

Når du er under 18 år, er du ikke myndig. Det vil sige, at dine forældre eller plejeforældre bestemmer, hvad du må og ikke må. Det betyder også, at lægen skal videregive dine helbredsoplysninger, både psykiske og fysiske, til dine forældre eller plejeforældre.

MEN lægen kan vælge ikke at fortælle det til dine forældre eller plejeforældre, hvis din læge mener, at det er bedst for dig at lade være med at fortælle det.

Det kan for eksempel være, hvis du besøger lægen med seksuelle emner, eller hvis det er følsomme oplysninger om dig, som kan føre til alvorlige konflikter i din familien.

Hvis du har lyst til at snakke med din læge om noget svært og noget meget personligt, men ikke vil have andre skal vide det, er det en god ide først at spørge sin læge om, hvordan hans holdning er til det, du vil fortælle.

På den måde kan du få en fornemmelse af, hvad lægen mener, før du fortæller hele din historie.

Venlig hilsen

Erroll Marshall
Vejleder i lovstuen
 

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program