Rifter på penis

brevkassespørgsmål

Rifter på penis

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 3 år 4 måneder siden

Hej Cyberhus, jeg har fået nogle rifter på forhuden. Læste op på flere sider hvordan det opstår, og hvad det kan gøre. Jeg læste for eksempel om peniskræft, ved selvfølgelig ikke om det er det. Men nogle af symptomerne passer meget godt til, hvad jeg har oplevet siden jeg fik disse rifter. Jeg har haft ondt i maven, svært ved at få alt mit tis ud, haft en brændende følelse i mit penishoved et par gange, har altid været en træt dreng, men synes at jeg er blevet mere træt for tiden hvilket også er en af symptomerne.

Hvad er det?!

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå der er flere ting der bekymrer dig. Dels rifter på penis, hvor du mistænker peniskræft, ondt i maven, træthed, brændende fornemmelse i penishovedet og fornemmelse af ikke at kunne komme af med alt tis.

Omkring det med rifterne, mener jeg, det er ekstremt usandsynligt at det skulle være peniskræft. Dels er det en meget sjælden sygdom, dels er det endnu sjældnere når man er ung som dig. Der er mange andre mere sandsynlige godartede årsager, som f.eks irration efter onani eller lidt stram forhud. Men jeg synes du skal til din egen læge, der hurtigt kan vurdere om det er noget farligt eller blot noget creme der skal til.

De andre symptomer som træthed, ondt i maven, den brændende fornemmelse i penishovedet og fornemmelse af ikke at kunne komme af med tisset er ret uspecifikke. Det er symptomer der nogengange kan være relateret til sygdom, men mindst ligeså ofte skyldes ting der er svære at måle og veje som stress, belastning, dårlig trivsel. Jeg ved jo ikke hvordan du har det generelt set, så det er svært for mig at sige mere præcist, hvad der er mest sandsynligt. Men det er lige præcis i sådanne situationer hvor din praktiserende læge er god til at skelne mellem hvad der er hvad :) Så igen vil jeg anbefale en tur op fordi din læge.

Jeg håber du kan bruge mit svar og kommer af med dine gener.

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program