Onani for drenge
Der har været mange spørgsmål fra drenge omkring onani, og det er rigtig dejligt, så bliv endelig ved med at spørge.
Onani kan være en rigtigt god ting, hvis man ved hvordan man kan lide det. Du skal vide at der findes ingen rigtig eller forkert måde, istedet handler det meget om at mærke efter hvad du selv har lyst til, og hvordan du selv synes det føles bedst. At finde ud af at onanere, så det bliver rigtig dejligt for lige dig, kan tage lidt tid, men er helt sikkert kampen værd.
Du kan finde lidt inspiration her
Kan man blive blind af at onanere?
Det er ikke skadeligt på nogen måde at onanere, og nej du kan ikke blive blind a at onanere.
Onani er en naturlig del af udviklingen fra dreng til mand (og derefter bare som mand), og er ikke skadeligt. Du kan heller ikke bruge alle dine sædceller, da kroppen danner sæd løbende. Der er altså absolut intet farligt ved at onanere.
De gode virkninger
Faktisk kan onani ligefrem være godt for dig. En udløsning kan nemlig løsne op for musklerne i hele kroppen og hjælpe på blandt andet hovedpine. Onani virker som en øver inden det engang skal gå rigtigt løs sammen med en partner. Du lærer nemlig din krop at kende ved at onanere, så du ved hvad der er godt, og hvad du ikke kan lide.
Våde drømme
Våde drømme er når man imens man drømmer får udløsning. Det kan være at man drømmer frække drømme, men det er ikke altid, og man skal ikke blive skræmt af at have en våd drøm om noget man ikke normalt tænder på. At vågne op med en plet på lagnet, kan bare være vildt pinligt. Det sker fordi man ikke får udtømt de sædceller der er produceret. Det gør man, hvis man onanerer, så onani hjælper mod våde drømme.
Det med småt
Jeg synes lige til sidst, at jeg bliver nødt til at snakke lidt om det, der kan skabe problemer for dig.
Det er forbudt at onanere offentligt, andre kan se dig og blive stødt af det. Det er det der hedder blufærdighedskrænkelse, som er strafbart ifølge straffeloven. Så hold stien ren, onaner hjemme.
God Fornøjelse
Kommentarer
Sider