Hader mit liv :-(

brevkassespørgsmål

Hader mit liv :-(

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej Brevkasse / Cyberhus. Jeg har skrevet herind 1 gang før - håber at det er ok at jeg skriver til jer igen. Jeg har det meget svært med mig selv lige for tiden og det går kun ned af bakke for mig for tiden. Jeg har de sidste 2 år haft det op og ned i min klasse - har tit mange dumme konflikter med pigerne fra min klasse ( Det er dog blivet lidt bedere her på det sidste ) Derhjemme : Har jeg det heller ikke lige så super godt - føler mig svigte af min mor - vi skændes tit osv - og hun har meget travlt med sin nye kærste! Min far ser jeg ikke så tit da han arbejder meget - Savner ham. ( Min mor og far er skilt ) Det var lige kort grunden til at jeg har det sådan her jeg skrev om. Jeg starte for et år siden - med at skade mig selv gør det stadig. Jeg har tit selvmordstanker og selvmords planer. Jeg har prøvet at snakke med min lærer om det men hun sendte mig videre til min mor - og min mor sendte mig videre til en psygkolog - og den psygkolog jeg snakker med er ikke så god at snakke med. Føler jeg blir sendt videre fra den ene person til den anden person. Det er ikke rart. Jeg ved snart ikke hvad at jeg skal gøre? - jeg kan ikke klare livet mere - synes jeg har prøvet at bede hjælp, men unden held. Jeg vil bare gerne ses og høre`s . Jeg ved ikke hvad at jeg skal gøre. Hvad synes I/du at jeg skal gøre? Kærlig Hilsen : Mig.

Svar: 

Kære du

Tak for dit brev – og selvfølgelig er det okay at du skriver igen.
Jeg kan godt forstå du gerne vil ses og høres! Og jeg synes det er så flot at du har bedt om hjælp, det viser at du er en rigtig sej pige! Men jeg kan også godt forstå at det ikke er rart at føle, at man bare bliver sendt videre fra den ene person til anden. Du spørger til, hvad jeg synes du skal gøre, og det vil jeg rigtig gerne komme med nogle forslag til. Først vil jeg dog lige hurtigt skrive nogle tanker, jeg sidder med, efter at have læst dit brev...

Hjemme: Det at føle sig svigtet af sin mor, er en rigtig svær følelse at gå rundt med. Det lyder til at du føler dig lidt glemt fordi din mor har fået en ny kæreste.. Ved din mor mon, at du går og har det sådan? Du skriver også at du ikke ser din far så tit og at du savner ham. Hvordan kan det være du ikke ser ham så meget? Er der en mulighed for at du kan se ham lidt mere?

Selvmordstanker og -planer samt selvskade: Når man kæmper med selvmordstanker og er begyndt at selvskade, så er det fordi man er rigtig ked af noget, som har vokset sig rigtig stort inden i en, og man ikke rigtig føler man kan få det ud af sin krop. Det er det helt rigtige du har gjort, når du har prøvet at snakke med din lærer om det. Det at få snakket det igennem, er nemlig måden at få smerten ud af kroppen på – selvom det godt kan være man nogle gange skal snakke det igennem rigtig mange gange.

Her er så mine forslag til, hvad du kan gøre:

  1. Det er så godt at du har bedt om hjælp, og jeg synes også det er rigtig godt at du er blevet sendt videre til en psykolog – selvom det er ærgerligt, at du føler psykologen ikke er så god at snakke med. Tit handler sådan noget om kemi mellem mennesker, og jeg synes derfor du skal prøve at tale med din lærer og din mor om, at du gerne vil have en anden psykolog. Selvom du har det svært med din mor lige nu, så tror jeg gerne hun vil hjælpe dig med at få den hjælp du har brug for. Hvis hun ikke vil, så fortæl din lærer, at du har brug for hans/ hendes hjælp nu..

  2. Jeg synes du skal skrive et brev til mor. I brevet skal du skrive hvordan du har det derhjemme lige nu, og at du har brug for hendes hjælp og støtte til at få en ny psykolog, og at du også har brug for hende til at snakke med om dine svære tanker i hverdagen. Selvom det er vigtigt du har en professionel at snakke med om dine tanker (altså psykologen), så tror jeg også det ville være rigtig godt for dig, at du havde en voksen i din hverdag du kunne bruge til at snakke med om dine følelser – altså din mor (eller måske din far, hvis du får mere kontakt med ham igen).

  3. Jeg synes også du skal prøve at komme på chatten her på cyberhus, eller ringe til livslinien på 70 201 201 næste gang du sidder og har det rigtig svært og overvejer at selvskade eller har selvmordstanker – måske kan det at få dine tanker ud til nogle professionelle helt anonymt, støtte dig at få det bedre og komme på rette spor med noget mere hjælp.

Jeg håber rigtig meget at du vil prøve at skrive det brev til din mor, så du kan få det bedre derhjemme og få noget støtte til at få en anden psykolog og have flere at snakke med det om.

Husk du er altid velkommen til at skrive igen, og også til at komme på chatten her på Cyberhus!

Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program