En barndom fyldt med svigt, sætter dybde spor.

Sporene kan ikke slettes, lige meget om man tror på dem eller ej.

Men man kan altid vælge at gå en anden vej.

Digtet omhandler de spor alle børn, der er vokset op med et liv fyldt svigt får. Sporene kan stamme fra moren der drikker, faren der slår, eller barnet efterladt til sig selv. Lige meget hvad der er sket, lige meget hvem du er, så sætter tingene spor for livet, nogle synlige, andre bliver til skjulte ar på sjælden.

Ar og spor vil ofte kommer udtryk i diverse psykiske problemer og sygdomme og , tilknytnings problemer og hvad ellers kommuner, pædagoger og psykologer konkludere.

Husk, lige meget hvad de siger, kan du ikke selv gøre for de spor og ar din barndom har givet dig…
De kan vælge at følge sporene resten af livet,  eller du kan vælger at gå en anden vej.

At gå en anden vej, er ikke nogen let løsning. Tværtimod er det sværeste at gøre, en proces som tager tid, som vil blotte nogle af sporene og arene man har fået. En proces som også sætter nye spor, men en i en ny og bedre retning.

Jeg er selv i gang med at sætte nye spor, det gør sku ondt imellem og jeg har tit lyst til at sige "fuck it - Jeg har været så meget igennem, det er for sent at ændre på mig!" Denne holdning og følelse tror jeg de fleste kender! Desværre går det kun ud over en, og det er dig selv, også selvom det følelse total uretfærdigt. Der er kun en, der kan sætte spor i en ny retning, og det er dig. Tror mig, lige meget hvor langt ude du er, lige meget hvad de siger der er galt med dig… Kan du godt gøre det!