Sprøgsmål

brevkassespørgsmål

Sprøgsmål

brevkassespørgsmål af
Cia
16 år
Oprettet 2 år 4 uger siden

Hej! Jeg har et spørgsmål ang. folkeskolen og lærer... Må lærer godt tvinge elever til at fremlægge?

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit meget konkrete spørgsmål. Som udgangspunkt må ingen tvinge andre til noget, som de ikke samtykker til. Men desværre har du, fordi du går i skole, sagt ok til at følge de regler der er i skolen, og det gælder f.eks. også at skulle fremlægge, når en lærer siger at du skal. Din lærer kan selvfølgelig ikke tvinge dig til f.eks. at holde en fremlæggelse om din weekend spontant i en time, men han/hun kan godt bede dig om at lave en fremlæggelse med noget forberedelsestid. Det er f.eks. hvis fremlæggelsen er nødvendig for undervisningen, eksamen eller din studiemæssige udvikling. 

Hvis du er nervøs for at fremlægge eller har brug for at der bliver taget særligt hensyn til dig, så skal du tage en snak med din lærer (eventuelt sammen med dine forældre), og forklare hvorfor du skal fritages eller have et særligt hensyn. Hvis det handler om at du er nervøs, kan I tale om forskellige måder at håndtere nervøsiteten på. Det kan f.eks. være at der er noget særligt din lærer kan gøre for at du bliver mindre, eller måske kan du lave en vejrtrækningsøvelse lige inden fremlæggelsen, så du har ro i kroppen. 

Din lærer har ansvar for jeres uddannelse og læseplan, og må egentlig vælge at bygge timen op, som det giver mening for dem. Det skal selvfølgelig også give mening for jer elever, men i sidste ende er det læreren der bestemmer. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, selvom det nok ikke var det du håbede på.

Hilsen

Camilla

SigneHs billede
Camilla fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program