Hvidt brød?

brevkassespørgsmål

Hvidt brød?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

Hej, vil bare lige høre, om hvidt brød egentlig feder? Hvis man putter smør på, gør det self. men selve brødet, gør det? Og hvad med pasta og kiks? På forhånd tak.

Svar: 

Hej med dig

Hvidt brød indeholder kalorier, ligesom alt andet mad, men det feder først, hvis du indtager flere kalorier end du bruger på en dag.
 
Men hvidt brød er ikke sundt, og det er måske det, du vil vide. Grunden til det ikke er sundt er, at ens blodsukker stiger meget, når du spiser hvidt brød. Det er bedst at spise på en måde, så dit blodsukker holdes så stabilt som muligt.
 
Du har sikkert mærket at hvis du er sulten og lige snupper dig et stykke franskbrød eller en Mars bar, ja, så varer det ikke længe før du føler dig meget sulten igen, hvis du derimod spiser et stykke rugbrød med skinke, så får du det dels bedre i maven og du bliver ikke sulten igen de næste par timer.
 
Vil du vide mere præcist hvorfor, kan du læse noget om Glykæmisk indeks (GI) på nedenstående link. GI er et system, der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Undersøgelser viser, at mad med lavt GI kan have stor betydning for din sundhed og for dit velvære. Eksempler på mad med lavt GI er rugbrød, havregryn og æbler og eksempler på mad med højt GI er hvidt brød, slik og kager.
http://www.alun.dk/sund-kost/glykaemisk-index.html
 
Mvh Eva

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program