Sommerferien,, lysten til at droppe ud af skolen, m.m.

blogindlæg

Sommerferien,, lysten til at droppe ud af skolen, m.m.

Skrevet af
CamillaA
Oprettet 9 år 8 måneder siden

Det er godt nok længe siden, jeg sidst har skrevet et indlæg. Men jeg syns lige, at det var på tide igen. :) 

 

Først og fremmest håber jeg, at I har haft en god sommer/ferie, og at I har set og oplevet nogle gode og skønne ting sammen med venner og familie. :)

 

Jeg kan jo lægge ud med at sige, at før jeg gik på sommerferie, så spillede jeg jo forestilling, og det var virkelig noget af et brag. En fed forestilling som vi har taget op igen nu, hvor vi skal spille den højst sandsynligt fire gange på uddannelsesmesse, det skal sgu nok blive rigtig fedt. :)

 

Min sommerferie er gået med, at jeg har brugt noget tid herhjemme, så har jeg været i svømmehallen med min forlovede, så har vi været ude i hans forældres hus, imens de var på ferie, der var vi i 2 ugers tid, hvor jeg overvandt min cykelfrygt. Så jeg kom sgu ud at cykle igen på hans mors cykel. Faktisk kort tid efter vi kom herhjem igen hos mine forældre, så købte vi sgu lige to nye centurion cykler. :D Så jeg cykler noget af vejen til skolen og selvf også hjem igen, men tager også toget noget af vejen. :) Men så har min mor og jeg været i tivoli to gange. Den første gang der skulle vi både ind og se det der Tam Tam Revy, samt bare hygge i tivoli, hvor jeg prøvede ture. Men det mest irriterende og trælse var, at forestillingen blev aflyst, så vi fik byttet billetterne til en anden dag, og den dag blev heldigvis ikke aflyst. Det var en rigtig god forestilling, den blev endda filmet den dag. Det var godt nok komisk, da Niels Olsen kom ind på scenen for at lære os at klappe og sådan noget. Det var sgu komisk. :D Men ret fedt, jeg glæder mig allerede til det udkommer på dvd. :D

 

Men ellers har jeg faktisk ikke lavet så meget i min sommerferie, jeg har prøvet at slappe af og nyde den. Men det har været hårdt at starte op igen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg i rimelig lang tid har haft lyst til at droppe ud af min uddannelse. Ikke den fedeste følelse. Men hvis jeg ikke allerede havde den følelse, så fik jeg den sgu godt nok forstørret af både mine lærere, men også af de andre elever. 

 

Altså det hele startede med, at Michele og jeg var interesseret i stemmetræning af Anja Owe, som var hos os før sommerferien. Så vi snakkede med hende lige kort tid efter vores frokost pause. Rune har selv sagt, at hvis det vi skal er relevant for undervisningen, så er det okay. Men så var det bare lige sådan, at da vi kom tilbage, skældede han os ud. Christine sagde sgu ikke noget. Men så blev vores humør jo ligesom godt ødelagt. Dagen efter skulle Rune så snakke med os i en noget mere rolig tone, hvor han undskyldte hans reaktion. Fint nok. Men han snakkede jo, som han altid gør. Og så græd både mig og Michele, fordi vi stadig var mærket af det hele fra dagen før. 

 

Men så efter snakken, så får vi lige lov til at trække noget frisk luft, altså gå en tur og komme tilbage. Imellem tiden har de jo holdt det sædvanlige morgenmøde. Men det var faktisk dejligt at gå den tur sammen og snakke om tingene. Men kort tid efter vi har holdt en pause, vi var jo ikke mere end lige kommet tilbage, så sluttede morgenmødet, og vi fik en pause. Men kort tid efter den pause, så skulle Christine lige pludselig snakke med os. Jeg tænker jo bare: "Hvad? Hvad har vi nu gjort?" Men så viser det sig, at i hvert fald en, navnet blev også nævnt, og det skal da nok passe, at der er flere, der har sagt noget. Men så bliver der sagt, at vi har sagt, at de andres mad er ulækkert, og at vi føler os højt hævet over de andre, bla bla bla. Vi begge sidder jo bare og er bare overrasket på en ret så dårlig måde. For der er ingen af os, der har sagt, at de andres mad er ulækkert. Eller at vi føler os højt hævet over de andre. Det eneste vi overhovedet gør er, at hjælpe de andre som er nye, som har det svært, er de bærende kræfter. Men det er åbenbart et problem! Altså Rune giver os ligesom det ansvar. Det er kun Michele og mig, der får det ansvar. Altså vi er ikke ansat som lærere, men alligevel får vi et kæmpe ansvar. Men de andre har åbenbart et problem med vores attitude. Og så syns Christine jo heller ikke, vi skulle sidde sammen, men vi gør det ikke bevidst. Vi sætter os bare!!! 

 

Altså jeg sidder sgu mindst ligeså tit ved siden af Linnea som ved Michele som ved andre. Nogen gange sidder jeg bare automatisk imellem Linnea og Michele, men vi hyggesludder jo også bare. 

 

Egentlig føler jeg mig rimelig bagtalt, og det er jeg ikke alene om at føle. Jeg har det sådan lidt, at jeg godt syns, at de kunne vente til, vi var til stede, så vi kunne forsvare os. 

 

Men så er det så bare lige sådan, at kort tid efter at Christine havde snakket med os, så skulle vi jo være med inde på gulvet, og i forvejen var jeg rimelig knækket rent psykisk. Jeg har ikke haft det bedste humør de sidste mange dage. Men så skal man jo være klar, og egentlig var mit hoved ikke rigtig klar, men jeg prøvede at være med. Så Rune ville jo demonstrere noget med et klap, når man gik forbi en, og impulsen var der. Men jeg var jo ikke helt klar, så han kom lige med den lorte kommentar, selvom jeg tog hånden op for at gøre det, så lød det bare: "Du var ikke klar, men det er der nok nogen andre der er." Og så brød jeg bare sammen. Der kunne jeg bare ikke mere. Jeg var sårbar helt ude på skinnet. Det er frygteligt. 

 

I forvejen syns jeg allerede, at min psyke er meget ødelagt herhjemme, da min mor drikker mere og mere og mere og bliver mere og mere og mere sur. Og det går ikke bare udover min far, men også udover mig. Hun råber op og skælder ud. Jeg er snart træt af det. Men det er også svært bare at flytte. For det kan man heller ikke rigtig bare. 

 

Jeg kan jo heller ikke bare droppe ud af min uddannelse. Men jeg har vildt meget lyst til det. Det er ikke sjovt mere. Selvom jeg gerne vil være skuespiller og det er den uddannelse, jeg tager. Så har jeg bare ikke lyst til at være der. Og så er det endda mit sidste år. Men der er laaaaang tid til slutningen. 

 

Men det er godt nok blevet mere og mere træls at gå der. Jeg har mistet meget lysten til at komme, virkelig meget. Men jeg tvinger mig selv til det. 

 

Men ellers sker der ikke så meget, jeg nyder bare at have en forlovede, som jeg kan bruge tid sammen med og hygge mig med og som støtter mig og selvf omvendt. Og så skal vi på camping i efterårsferien sammen med hans forældre. Det skal nok blive godt og sjovt. :)

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program